torsdag den 4. oktober 2007

læsetips

Per Gammelgaard: Stella

En roman om livet på og omkring en stor gård i Vendsyssel - et liv i en famile uden kærlighed

En moderne slægtsroman om en kvinde, der under 2. verdenskrig bliver født ind i en nordjysk landmandsfamilie, der langsomt går i opløsning.
I bogens første og tredje del hører vi om Stellas barndom og om hendes familie, hvor ikke alt er rosenrødt.
I starten går det godt på gården, men faderen har svært ved at omstille sig til de moderne tider, moderen, den overfladiske Margrethe, der egenlig føler, at hun har giftet sig under sin stand, finder snart andre interesser. Forældrene bliver skilt og Stella og de to brødre flytter med moderen til byen, hvor det vigtigste for den nye mand er at børne ikke er synlige. Frederik, den ældste af brødrene er en venlig hjertevarm person, men den yngste Jørgen er mere problematisk, og der opstår et mindre heldigt forhold mellem de to søskende.
I den midterste del, er det Stella selv, der er fortælleren. Mens hun ligger alvorlig syg på et Hospice fortæller hun i tilbageblik om sit liv som voksen, om sit forhold til familien, om mændene i hendes liv og om livet som en succesfuld kunstner.

Bogen er fortalt i et smukt lavmældt måske lidt gammeldags sprog.
Jeg synes det er den midterste del der brænder igennem, hvor vi fornemmer virkeligheden gennem Stellas historie.

2 kommentarer:

Inger sagde ...

Og sådan kan man blive inspireret til noget andet end at lave blogs.

Helle Momme sagde ...

Ja, nogle bibliotekarer kan bare ikke lade være med at anmelde bøger hele tiden ;-)